Lad farverne fortrylle – med et par råd.

December, er som bekendt en ekstra fin og gunstig måned til at hygge EKSTRA op omkring hjemmet i. Måske skal der også farvede flader ind i år ? Der vil fortrylle dit hjem med varme og en ekstra portion personlighed. Hvis du i dit hjem omgiver dig med en masse hvide vægge og måske føler dig en smule farveforskrækket, så vil jeg hjertens gerne forsøge at hjælpe dig til lidt farvemæssig mod – i håbet om at du tør kaste dig ud i et farveeventyr.

Et generelt råd er at vægfarver helst skal afprøves og Dyrup har for nylig lanceret muligheden,  hvor I på websitet kan lægge et billede ind af jeres tomme rum for at teste den pågældende farve inden opstart. Ellers kan det fortsat også være frugtbart at male fx en 50×50 cm testfarvet flade på væggen, så I kan opleve farven og lyset i rummet sammen. Lyset vil jo naturligt veksle i løbet af dagen, og på denne tid af året står solen ekstra lavt, så følg fx. farvevekslingen i løbet af en weekend.

Når det kommer til valg af farver har jeg et bud,  som jeg med stor succes netop har brugt i lidt mørkere rum. Det er en lysere grå farve som Dyrup har lanceret dette efterår under navnet Linurt, som jeg vil anbefale dig at prøve, hvis du mangler lidt farvemæssig mod.

Design Circus farverådgivning med Dyrup

Billedet har jeg foruden Dyrup´s Linurt maling stylet med den organiske hvide vase fra Moooi udlånt af Paustian, smukke træobjekter fra Grounded Craftwood, rumdeler fra Tina Ratzer og keramisk glaseret fad fra Strand Copenhagen.

Farven er yderst taknemlig at mixe med mørkere farver , det kan være i form af kunst, røget eg og mørke tekstiler puder etc. Linurt giver en flot og sikker karakter til de rum, som jeg har benyttet den i. Den kan netop sagtens tåle og rummer elegant både de mørkere og lysere træsorter  i gulve og møbler – og er i det hele taget perfekt som kontrast til hvide paneler og lofter. Du vil sandsynligvis opleve at dine billeder og møbler vil se endnu mere eksklusive ud med dette grålige favntag.

Mal helst helt fra fodpanel og til loftet uden nogle rammer el. hvide eller andre kulører omkring, men lader farven stå helt rent dækkende den totale flade. Det kan også være smukt at lade den glide videre op i loftet, hvis denne overgang fx ikke er særligt markeret med fx lister el. anden dekoration – ellers kan det også være smukt at male videre med samme Linurt farve over disse (evt.  lister og anden dekorative paneler), husk blot at der i så fald skal bruges træmaling i stedet på disse elementer.

Det vil glæde mig at høre eller gerne se din erfaring med farven, hvis jeg skulle have givet dig modet til at prøve…!?

Fornøjelig arbejdslyst med penslerne og glædelig decemberhygge.

Design Circus

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Copyright Design Circus Blog © 2017 | Avivoo - Wordpress CMS hjemmesider og blogs