Design Circus deler inspiration til børneværelset

Det har været en udsøgt fornøjelse at skabe børnetøjs- og interiørmessen CIFF KIDS´s allerførste interiør inspirationsområde i Forum, 1-3 februar 2017. CIFF KIDS er en lukket fagmesse, men her på bloggen åbner jeg lågen, så du også kan finde inspiration via SAFARI FEVER universet. Det kan sagtens skaleres ned i størrelse og bruges i det helt private og personlige børneværelse.

Design Circus kids interior design

Baggrunden for Safari Fever temaet er at det nemt og visuelt bringer hele dyreriget ind både i en messekontekst men også i en privat børneværelses manage. Vi mennesker såvel børn som voksne – er betaget af dyr; deres fysik, deres farver, deres ofte lodne pels, deres eksotiske look og deres eftertragtede “nuttethedsfaktor”. Disse egenskaber matcher perfekt den intension, som jeg  higer efter nemlig lysten til at få stimuleret alle sanser via indretningen.

Ved at invitere den danske illustrator Sofie Børsting med ind på scenen – både indretningsmæssigt med hendes flotte tapetbaner a la jungle og safari stemninger og i form af hendes fysiske tilstedeværelse, hvor hendes berigende kunst kan opleves live – har universet fået et ekstra niveau. Sofie og jeg har tidligere samarbejdet med fælles berigelse – senest i sommers. Denne gang har vi formuleret kunsten via tapetbanerne, som noget endnu mere kommercielt og konkret, der kan implementeres i boligen. Vi har stor respekt for hinandens arbejdsområder og i krydsfeltet mellem os opstår en særlig magi.

Med Safari Fever konceptet har jeg ønsket at inspirere indkøbere, presse og nu børnefamilier til at sætte endnu mere fokus på visuelle oplevelser. Lad kreativiteten blomstre – og legesygen være opdrejnings-punktet for indretningen af rum for børn. Ikke mindst for at skabe flere overraskelser og have det ekstra sjovt – ikke mindst under selve skabelsesprocessen.

Med dette Design Circus nummer vil det glæde mig i fremtiden at løse flere projekter for butikker og brands indenfor børnesegmentet, men også at give mine læsere og private kunder lyst til at eksperimentere   selv.

Følg processen fra start til færdigt resultat med bl.a. fletning af lianer i crepepapir, ophængning af legetøj og børneaccessories fra førende danske brands og agenturer på børnehimlen, en flamingo selfie væg, grafik og udvalgte møbler.

Rigtig skøn safari tur på bloggen – og fortsat smuk vinter både i og udenfor børneværelset.

Design Circus indretter børneværelser

Design Circus indretter børneværelset

Design Circus CIFF KIDS

Design Circus CIFF KIDS

Design Circus CIFF KIDS My mini label

Design Circus CIFF KIDS My mini label

Design Circus børneindretning

Design Circus børneindretning

Design Circus børneindretning

Design Circus kids interior design

Design Circus kids interior design

Design Circus kids interior design

Design Circus kids interior design

Design Circus kids interior design

Design Circus kids interior design

Design Circus kids interior design


design circus grafik

(0) Kommentarer

Lad farverne fortrylle – med et par råd.

December, er som bekendt en ekstra fin og gunstig måned til at hygge EKSTRA op omkring hjemmet i. Måske skal der også farvede flader ind i år ? Der vil fortrylle dit hjem med varme og en ekstra portion personlighed. Hvis du i dit hjem omgiver dig med en masse hvide vægge og måske føler dig en smule farveforskrækket, så vil jeg hjertens gerne forsøge at hjælpe dig til lidt farvemæssig mod – i håbet om at du tør kaste dig ud i et farveeventyr.

Et generelt råd er at vægfarver helst skal afprøves og Dyrup har for nylig lanceret muligheden,  hvor I på websitet kan lægge et billede ind af jeres tomme rum for at teste den pågældende farve inden opstart. Ellers kan det fortsat også være frugtbart at male fx en 50×50 cm testfarvet flade på væggen, så I kan opleve farven og lyset i rummet sammen. Lyset vil jo naturligt veksle i løbet af dagen, og på denne tid af året står solen ekstra lavt, så følg fx. farvevekslingen i løbet af en weekend.

Når det kommer til valg af farver har jeg et bud,  som jeg med stor succes netop har brugt i lidt mørkere rum. Det er en lysere grå farve som Dyrup har lanceret dette efterår under navnet Linurt, som jeg vil anbefale dig at prøve, hvis du mangler lidt farvemæssig mod.

Design Circus farverådgivning med Dyrup

Billedet har jeg foruden Dyrup´s Linurt maling stylet med den organiske hvide vase fra Moooi udlånt af Paustian, smukke træobjekter fra Grounded Craftwood, rumdeler fra Tina Ratzer og keramisk glaseret fad fra Strand Copenhagen.

Farven er yderst taknemlig at mixe med mørkere farver , det kan være i form af kunst, røget eg og mørke tekstiler puder etc. Linurt giver en flot og sikker karakter til de rum, som jeg har benyttet den i. Den kan netop sagtens tåle og rummer elegant både de mørkere og lysere træsorter  i gulve og møbler – og er i det hele taget perfekt som kontrast til hvide paneler og lofter. Du vil sandsynligvis opleve at dine billeder og møbler vil se endnu mere eksklusive ud med dette grålige favntag.

Mal helst helt fra fodpanel og til loftet uden nogle rammer el. hvide eller andre kulører omkring, men lader farven stå helt rent dækkende den totale flade. Det kan også være smukt at lade den glide videre op i loftet, hvis denne overgang fx ikke er særligt markeret med fx lister el. anden dekoration – ellers kan det også være smukt at male videre med samme Linurt farve over disse (evt.  lister og anden dekorative paneler), husk blot at der i så fald skal bruges træmaling i stedet på disse elementer.

Det vil glæde mig at høre eller gerne se din erfaring med farven, hvis jeg skulle have givet dig modet til at prøve…!?

Fornøjelig arbejdslyst med penslerne og glædelig decemberhygge.

Design Circus

(0) Kommentarer

Sikre farvehits – få inspirationen til et nyt år.

Er det lidt for gråt og mørkt inde og ude nu? Så byder jeg dig gerne velkommen til nye farvenumre sammen med én af de ægte farveladefabrikker. Hvert år lancerer Dyrup årets farve og denne gang var det Design Circus, der blev bedt om at jonglere en komplet indretning på plads, matchende årets farve anno 2016:  Aloe Vera. Rummet blev suppleret med 3 farvepaletter af farveinspiration, der er leveret i form af sprøde inspirationsbilleder. Skønt farverne lanceres til næste år vil jeg allerede nu med glæde løfte sløret for scenerne, der er tonet med interiør nyheder, møbler og malerstribede skæve effekter, der er med til at skabe nye farvenumre, som måske kan inspirere dig og din bolig. Voilá Aloe Vera!

Dyrup årets farve 2016 Design Circus Den smukke Aloe Vera grønne vægfarve fra Dyrup er supelleret med rå lædersofa og daybed fra Grounded Craftwork, det stribede kulørte tæppe er fra Linie Design og bordet er fra andtradition mens pudernes ekstravagante luksuskvalitet er sikret i form af Christina Lundsteen´s tekstilkollektion.

Dyrup årets farve 2016 Design CircusLoungestolene, som er en af mine absolutte favoritter netop nu er fra Gubi – i et iøjnefaldende dyreprintinspireret mønster. Den smukke rundevase  holdes blot på plads af en løs messing ring – så vasen kan kippes når den rummer flere blomster. En nyhed fra AYTM design. Blomsterne er sammensat ud fra den farveskala, som jeg har arbejdet med i hele rummets indretning.

Dyrup årets farve 2016 Design CircusSkrivepulten matcher perfekt den grønne væg med sin markante amerikanske valnøddetræ og er fra Gubi, præcis som Gam & Fratesi´s fine drejefodsstol med ternet old school mønster. I baggrunden ses et nyt kunstværk fra Tex & Jacks og på skrivebordet de geometriske porcelænsskåle, som jeg personligt bruger til små spiselige lækkerier… designet af A piece of Denmark.

Dyrup årets farve 2016 Design CircusDen daybed må jeg eje! Så enkel og dog så maskulin med 2 ben og en super komfort – fra Grounded Craftwork, den henslængte plaid fra Ratzer er helt fashionrelateret med sine simple bordeaux-grå striber. Det smukke print på væggen emmer af grålige toner leveret fra fra Paradisco Production. Lampen er moderne retro fra Gubi og står flot i sin grå lakering til Aloe Vera væggen.

Dyrup årets farve 2016 Design CircusEt close up fotografi taget af min skønne medspiller fotograf Andreas Mikkel Hansen, så overbevisende at du må fatte malerbørsten ganske snart…

Dyrup årets farve 2016 Design CircusVægfarven fra Dyrup hedder R40 Torden den har fået en ny familie i kraft af de rå træblokke som kan bruges fleksibelt som både podier el. småborde, de er lavet af Christian Riis fra Grounded Craftwork. Den smukke rumdeler i tekstil og træ  giver både en bedre lyd og en smuk opdeling, den er ganske ny og fra tekstildesigner Ratzer. Fadet fra fra Strand Copenhagen og den lille sjove boblende organiske vase er fra Paustian.

Dyrup årets farve 2016 Design CircusStriber fascinere og giver grafisk fokus, her har jeg fået malet en gammel stige i Dyrup´s Y40 Bast, B34 Blåbær, G52 Aloe Vera, Y33 Strand og G40 Pil – en simpel skulptur i indretningen, og stribeinspirationen kan jo naturligvis også bruges i mange andre møbelsammenhænge. Den sjove figur med fjer fra Vitra er lånt fra Paustian ligesom de farverige snorretoppe.

Dyrup årets farve 2016 Design CircusElegante mobiler fra Elkeland giver en lysende lethed  til farven Y61 kantarel, den pastel 3 farvet runde pude fra Christina Lundsteen giver en smuk sanselig kontrast til de geometriske figurer. Den aflange og afrundede bakke fra AYTM design med rosa kant er nem at bringe ind i retningen og give spil med spejleffekt bunden. Krystalglasene og kanden fra Paustian designet af Frederik Bagger er som kunstværker, der i sig selv snupper opmærksomhed og fylde på bordet el. i scenografien som her i den enkle kulisse.

Dyrup årets farve 2016 Design CircusVægfarven er blød, eksklusiv og mat – den hedder Y61 kantarel hos Dyrup. En gammel stumtjener har fået nyt liv med penselsstrøg i samme farve. Den smukke konfirmationskjole fra privaten og de slidte kongelige balletsko giver scenografien det touch af sødme, der matcher det feminine farvetema som også er i spil til 2016 – mens vintagetæppet fra HAY bringer en farveorgie salut som finale.

 

design circus grafik

(0) Kommentarer

All you need is LOVE pizza…

En eventinvitation inklusiv den fineste pizzakniv fra Normann Copenhagen tikkede ind. En oplagt anledning til at komme forbi Timm Vladimirs køkken, nær Valby Station. Pizzakøkkenskolen kælede godt om os alle og med min pizzakollega journalist Pia Finne bliv det en leg. Den allestedsværende flittige opvaskedreng, en kølig rabarber drik,  ”godt grej” og kompetente køkkenchefer gjorde sig godt dertil. Resultatet blev min : “All you need is LOVE…” pizza.  Som bonusinfo leverer jeg dig straks opskriften, hvis du vil lade dig inspirere : snittet rodpersille, italienske tomater, slanke kartoffel- og radiseskiver, saltet Bornholmsk bacon dertil pyntet med ruccola som en hjertelun strålekrans.

Velbekomme med kærlighed til både mad, mennesker og et råvare frisk TAK for oplevelsen til Normann Copenhagen og Timm Vladimirs køkkenskole.

Normann_Pizza_Result Birgit Tarp

Design Circus hos Normann Copenhagen

Design Circus hos Normann Copenhagen

Normann_Pizza_37

Normann_Pizza_Birgit Tarp

(0) Kommentarer
Copyright Design Circus Blog © 2017 | Avivoo - Wordpress CMS hjemmesider og blogs