Cirkushatten af for mangfoldigheden!

Fem top travle, super inspirerende og humørfyldte dage med venner og kollegaer fra designbranchen har kick startet foråret, som nu blot kan komme an. Ideerne og nyheder står nemlig i kø under cirkushatten for, at blive afprøvet efter stærk påfyldningen under Salone del Mobile, Milano i sidste uge. Med udvalgte billeder vil jeg give dig et blik ind i det, der venter forude af nyheder, materialer og ikke mindst stemningsbetonede indretninger.

Med største glæde tager jeg cirkushatten af for de brands, som i den grad udmærkede sig ved at give dansk design og den skandinaviske bølge et ekstra skvulp, der smukt rullede hen over Milano og de besøgendes læber i den forgangne uge. På overdådig vis havde Gubi interageret med et af byens allersmukkeste palazzoer. Hay havde på sin særegne mere moderne måde også lykkedes med at tilpasse en anden af byens palæ perler – helt perfekt til deres nyheder. Dette skete bl.a. i form af farverige riflede glasrumdelere. På Salone del Mobile løb Montana med overlæg afsted med magasinet FRAME´s Best stand hæder, og i Brera var Mindcraft under Ditte Hammerstrøm´s legende hænder et eventyr at beskue og vende tilbage til. Med en letpolstring af søljer og muren omkring Mindcraft´s atriumgård, lykkedes det at skabe en social konstellation, der nemt blev mødestedet i sommernatten. For første gang i årevis viste temperaturen nemlig dagligt 25-27 grader. Bedre start på foråret findes hvis ikke, når selskabet så oveni var helt i top og udstillerne i kampform.

Det vil glæde mig at ringene derude i verden breder sig omkring vores danske kreative talenter, en kraft der gerne skulle række langt ud over foråret. Så jeg kaster hatten ekstra højt for nye designs, og ikke mindst egne projekter med modige kunder, der tør sætte kulissen til mine nye indretningsmæssige forestillinger.

Værsgo´ at tage for dig at inspiration, der stikker i mange retninger og gør mulighederne mangfoldige!

design circusEn lille baggårdsperle, som vi slentrede forbi med udemøbler i afstemte gyldne toner i quilt og kulørt metal…

design circus - magisDet afrundede formsprog, høje slanke silhuetter i match med dekadente loungemøbler…

design circusI denne dejlige eksperimenterende have hos Rossana Orlandi måtte jeg finde morgenskygge under denne nostalgiske men ny designede uimodståelige blomstrede parasol.

design circus - MindcraftDen gennemførte og unikke indpakning af søjler og palæmuren skabte geniale siddepladser i det der føltes som sommernatten…

design circus - iben høj

design circus - iben højSom tekstil designer med speciale i strik må jeg bukke mig dybt i savsmuldet for dygtige Iben Høj og hendes mesterværk, der som en dekadent sommerkjole smyg sig let i aftenvinden, da vi gik på opdagelse i den danske fællesstand under fællesbetegnelsen Mindcraft.

design circus - morosoEn anden super helt dog i møbelligaen er Moroso, som havde printet sommeren direkte ind i loungesofaernes polster, så smilebåndet måtte  trækkes…

design circus - issey miyakeHvad øjet ser kan i min optik tilpasses designs, indretninger og rumoplevelser, Issey Miyake er ingen undtagelse. Højt plan af inspiration af både formsprog og pastelfamilier.

Design Circus - inspirationÈt af de helt store højdepunkter fra Milano var Gubi´s helstøbte greb med både 18 stk. nye produktlanceringer i ét af Milanos mest prægtige  palæer og sublime indretningsfortolkninger. Et gennemgående element var belysningsdesigns integreret med udvalgte møbler, i en skønsom blanding af nye og relanceringer af tidligere tiders møbler og belysningsobjekter. Se flere billeder fra Gubi nedenfor.

Design Circus - inspiration

Design Circus - inspiration

Design Circus - De PadovaForretningen De Padova i Brera distriktet ved Duomo, er altid en fornøjelse denne gang med fletstole med et anderledes ydre stel og luftigt polster… kurvemøbler og det håndværksmæssige flet er stærk på vej tilbage i et fornyet udtryk, jeg glæder mig allerede…

Design Circus - Rossana OrlandiJapanske Yamakawa havde også gang i en smuk  let flettet rumdeler, oplevet i suiterne hos Rossana Orlandi.

Design Circus - Montana Et farverigt univers med overraskende produktnyheder på paletten hos Montana bl.a. spejle, et massivt træbordsdesign og afrundede reoler, der gav et forfriskende indspark til de velkendte opbevaringskuber. Frame´s best stand blev kirsebærret på virksomhedens fine anstrengelser.

Design Circus - HermésFarverige keramik kakkelhuse inklusiv integreret udstillingsinventar matchede perfekt Hermés niveau af kvalitetsdesign og forarbejdning, og i forhallen til den storslåede kakkel by af høje kulørte huse tonede en lav formation af stribede kakler, som jeg landede på…

Design Circus - HermésNu er scenen som skrevet indledningsvist – sat til nye projekter i et rigt felt af vildt varierede retninger for designs og indretning. Herligt, så kan der nemlig fint etableres personlige scener for både virksomheder og private æstetikere.

Hatten af for mangfoldigheden!

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Copyright Design Circus Blog © 2018 | Avivoo - Wordpress CMS hjemmesider og blogs