Design Circus skaber en nutidig Art Deco indretning

Et sprudlende samarbejde med kunstneren og illustratoren Sofie Børsting har afstedkommet en ny ramme for en af Design Circus´s indretninger. Et finurligt univers udviklet til CIFF showrooms Pop up i forbindelse med Copenhagen Fashion Week og netop vist på tradeshowet northmodern. NU rejser konceptet videre med Designership til udlandet og diverse øvrige designdestinationer og er klar til BESTILLING hos kunder, der ønsker det skræddersyede.

Design Circus indretning

Da Design Circus fik Pop-up projektet som primært skulle skabe en inspirerende ramme for Womens Fashion og en gruppe udvalgte tøjbrands fra CIFF Showrooms, stod det klart at det ville være oplagt at invitere en kunstner ind i “forestillingen”. Art Deco i en moderne version kom hurtigt på læberne i dialogen med Sofie Børsting, da projektet blev drøftet allerførste gang. Kunstneren var i forvejen igang med at udvikle tanker og streger med moderne jungle referencer, som straks blev tilpasset den indretning og det koncept, som Design Circus indsamlede sideløbende i udviklingsprocessen omkring Pop-up konceptet.

Boutique hotel stilen er en anden tråd som blev foldet ud med Tine K Home´s støvgrønne og visuelt bløde siddemøbler, strålende messingborde samt de sorte poetisk drejede garderobestativer. Det matchende møbel set-up er nøje tilpasset det fabulerende 3D tapet, som universet er indrammet af. Med Marcel Wanders overdådige vase fra Paustian, produceret af Moooi, var Art Deco stilen i en moderne kontekst komplet.

Tapetet er produceret af Tapetforum efter blyantstegnet print og layout kreeret af Sofie Børsting, efter opsætningen er der skåret elemententer ud og indsat en metallisk baggrund. På denne måde opstår et spændingsfelt i tapetet med en unik og sjælden 3D effekt, der belønnes med rundhåndet opmærksomhed.

Konceptet er nu klart til udrulning – både som et samlet univers inkluderende tapet og møbler – tilpasset de individuelle rum, men tilbydes også skræddersyet til udvalgte vægdekorationer i  fx. showrooms, butikker, cafeer eller det helt private hjem.

Design Circus Sofie Børsting koncept

Design Circus Sofie Børsting indretningskoncept

Design Circus indretningskoncept

Design Circus Sofie Børsting indretningskoncept

Design Circus Sofie Børsting indretningskoncept

Birgit Tarp  Sofie Børsting koncept

Design Circus

 

(0) Kommentarer

Design Circus Pop-up, Copenhagen Fashion Week

Sommerens modeuge i København har i år sat ekstra gang i kreativiteten hos Design Circus.

To nye Pop-up universer markedførte i denne uge CIFF Showrooms på den stærkt roste og dynamiske udviklende Copenhagen International Fashion Fair, Bella Center.

design circus indretning

Det ordinære ligger aldrig lige for når Design Circus kreerer indretninger. De skal nemlig udfordre både os selv bag scenetæppet, vores involverede artister og ikke mindst publikum. Publikum var denne gang modebranchen. Ambitionen var (som ALTID i Design Circus regi) at inspirere både internationale og nationale modebrands, presse, showroomsudstillerne og ikke mindst butiksindehaverne.

De udstillede herrebrands var: Lindbergh, Alberto, Sunwill, 2Blind2C, MMX, Pre End og Vito – som alle har faste showrooms i CIFF showrooms, men i år var inviteret med ned på CIFFs stueetage.

Herrekonceptet blev døbt MODERN SQUARE STUDIO og blev udviklet i samarbejde med tekstildesigner Anja Merete Larsen. Indretningen bestod af designs hentet fra Paustian, Kvadrat Textiles, Grid Systems, Louise Roe, Better Cph i form af Golran, mens tekstildesigneren har udviklet de unikke kvadratiske tekstile vægdekorationer med Kvadrat Textiles. Mød Anja Merete Larsen og se værkerene genudstillet på stand B6-009 i forbindelse med designdestinationen northmodern, 18-20 august 2016.

Seriebillederne nedenfor viser dele af processen fra begyndelsen… til det endelige Pop-up show.

anja merete larsen design circus

anja merete larsen design circus

anja merete larsen design circus

anja merete larsen design circus

anja merete larsen design circus

design circus shopindretning

design circus shopindretning

design circus indretningskoncept

design circus shopindretning

design circus shopindretning

I forbindelse med designmessen northmodern, 18-20 august 2016 vil de væsentligste elementer fra mit andet Pop-up show Vintage Jungle skabt til womenbrands for CIFF Showrooms blive rigt præsenteret på Sofie Børstings stand B6-007A. Her vil et særligt 3D tapet som er produceret i samarbejde med Tapetforum blive præsenteret. Konceptet inklusiv møbler er salgsklart til både showrooms, butikker, hoteller el. andre interessenter.

Det næstkommende blogindlæg vil omhandle Pop-up  indretningskonceptet døbt: VINTAGE JUNGLE.

Design Circus

(0) Kommentarer
Copyright Design Circus Blog © 2017 | Avivoo - Wordpress CMS hjemmesider og blogs