Design Circus ser striber!

Inspirationsindsamlingen er næsten fuldendt efter 4,5 dages eventbesøg og vandring i Milanos skønne gader inkl. én dynamisk messebesøgsdag. Næsten, fordi jeg må sande ikke at have nået alle de mere end 500 pop-up steder, som vel at mærke havde forberedt noget specielt til årets Design Week Milan.

I første omgang har jeg udvalgt et enkelt stribetema ud af de utallige internationale, både designmæssige og kunstneriske indtryk og budskaber. Med et udpluk af de stribede referencebilleder satser jeg på at skubbe din forvandlingslyst igang og måske give dig mod på endnu mere inspiration. Både indretning og inspirationsforedrag el. specifik skræddersyet inspirations-materiale tilbydes hos Design Circus.

Hovedet bobler helt sikkert længe med de fyldige visuelle og ofte italienske numre, så mon ikke der vil komme mere på bloggens program med lune minder fra sidste uges designrejse.

Værsgo´ lad dig endelig blive helt og aldeles stribeorienteret.

Design Circus hos MissoniMissoni´s velkomst med brudte etniske striber i mosaikbeklædte plantekummer – holdt rent i sort og hvidt.

Design Circus ser striber hos Kvadrat

Design Circus ser striber hos Kvadrat

Design Circus hos KvadratBredstribede mønstre i kvalitetsstoffer var en af de forfriskende nyheder i kollektionen hos Kvadrat, både monteret på skulpturelle figurer og i sammenhæng med stilsikre møbler.

Baxter Cinema inspiration Design CircusBaxter Cinema overraskede også ved toiletbesøget med sikre skråstriber i koks og offwhite. En idé der vil forandre et hvert badeværelse. Tilsæt en skæv stol eller et andet møbel, som normalt ikke forbindes med baderummet og det vil fuldende den personlige oplevelse.

Design Circus ser striber

Design Circus hos MorosoStriber i både en ny bord kollektion udført i marmor samt brede stribeformater i polsterede afrundede møbler, spottet hos altid fabulerende og modige Moroso.

striber Pop under File

Design Circus inspiration fra File under Pop Danske File under Pop med stribede tapeter og nye fliser i et rent grafisk look, der står godt til en minimalistisk indretning.

Design Circus ser striberDenne skobutiksfacade i Via Della Spiga fik nemt tilkæmpet sig opmærksomheden med striber i pasteller og endda udført i marmor! Materialet er fra italienske Budri i ét af Patricia Urquiolas designs med krydsende striber. Legende let så det ud, præcis som en simpel tapetrulle i det ellers ubøjelige naturmateriale.

Design Circus indretningsinspirationInspirerende kraftige kulørte striber indsat i en helstøbt galleristemning hos japanske Atelier Oï sammen med et udvalg af nye møbler og håndlavede objekter.design circus grafik

 

 

 

 

 

(0) Kommentarer

Badet i pudderet geometri

Så er der masser af muligheder for at fa gøre badeindretingen endnu mere personlig og delikat… Artiklen nedenfor er skrevet for Liebhaverboligen af Design Circus. Lykke til med badet og inspiration hertil. Badet i pudderet geometri design circus grafik

(0) Kommentarer

Interiørinspirationen, der smager af blomster!

Foråret udbreder sig med fornyet lys og en skare af skønne blomster, der står på spring. Tiden er oplagt for at servere dig min japansk inspirerede Flower Flavour indretning. En forestilling leveret for northmodern, designmessen i København i januar 2016. Smagen af blomster.

I dette koncept blev der skabt en stemning med elegante orangerøde hotelpendler fra Frandsen Group sammen med sarte grå spiseborde, træfinér stole og afrundede pufs fra Muuto samt Vitra´s modulreol med kulørte elementer udlånt hos Paustian. Det hele var tilsat kaffe af allerfineste slags og toppet med Simply Chocolate chokolader med kys dukatter.

Indretningen var også præget af dagens varierede ovenlys i vinterens korte soltimer. Om morgenen var det røde iscenesatte lys diskret, om eftermiddagen og resten af aftenen var det røde lys sejrherren, der sammen men de specialdesignede foliemønstre udbredte den rosarøde farveskala.  Konceptet var og er tiltænkt både at inspirere cafeer, butikker men også helst den private spisestue eller alrummets indretning.

Men allerførst et lille stemningsbillede med Tortus Cph og Finnsdottir keramik på bakker er fra Malling Living.Muuto og Design Circus

 

indretningsinspiration Design Circus

 

indretningsinspiration fra Design Circus

Sammen med tekstilkunstner Martine Myrup blev der planlagt tekstil blomstrende vægge i sort-hvide striber, rosa farver og overdådige guldmættet stofblomster. Et helt lille japansk eventyr som Martine dygtigt fik spredt på fladerne, efter et større sy- og produktionsarbejde som sikrede besmykningen af de 4 meter høje nøgne hvide messevægge. Et varmt “Bravo” fra den glade cirkusdirektør, over et skønt teamwork og denne meget vigtige detalje i fuldendelsen af Flower Flavour universet.Design Circus - Martine Myrup inspiration

 

Martine Myrup - Design Circus

Et oplagt japansk element er naturligvis beklædningsdelen Kimonoen, som Martine Myrup tidligere havde foreviget sit eget eksempel på, og som fik en ny runde i manegen på northmodern. Nedenfor kunne der hviles i By KlipKlap´s daybed med puder fra ferm-living, de foldede Lumio papirlamper udlånt af Paustian som giver en sublim fornyet belysningsmæssig oplevelse og mulighed for fleksibelt at åbne lampen, lade den kravle på møblerne el. blot være udbredt som en vifte på en hylde.  Design Circus inspiration

Ikke kun folierne på gulvene men også skiltningen af området var vigtig for at understrege mulighederne for at blande varianter af røde nuancer og bytte om på basis og effektfarverne. Mønsteret blev først håndmalet med en pensel og derfor arbejdet videre over i alt grafisk materiale på computere og videre i trykken.Design Circus inspiration

 

Design Circus flower flavour grafik

 

Birgit Tarp, Design Circus

Dette var cirkusdirektørens lune velkommen til foråret, direkte fra Flower Flavour forestillingen. Håber vi ses i det virkelige liv med fuglefløjt foroven og blomsterflor forneden… det vil jeg glæde mig til!Birgit Tarp, Design Circus

 

Design Circus inspiration

design circus grafik

(0) Kommentarer
Copyright Design Circus Blog © 2017 | Avivoo - Wordpress CMS hjemmesider og blogs