Design Circus skulpturelle vægdekorationer

 

JAPANSK FORÅRSINSPIRATION.
Med designreferencer fra Japan blev der fornylig præsenteret 3 holistiske indretningskoncepter i et 225 m2 stort oplevelsesunivers på interiør-  og møbel fagmessen northmodern i København. Et univers bundet af  farver, møbelnyheder, håndlavet boligaccessories med hertil hørende  servering af delikatesser og ikke mindst specialudviklet vægdekorationer. Altsammen til glæde for både indkøbere, udstillere og presse i forbindelse med eventen – og nu vil jeg gerne dele alt dette med dig.Twistet mellem Japan og Danmark er med til at skabe en ny og forfriskende mangfoldig strømning, efter en lang periode med næsten udelukkende det nordiske islæt i front, herhjemme. Dette internationale fokus fornemmer jeg er stærkt givende og inspirerende for alle, der arbejder eller blot elsker visuelle stemninger. Jeg vil i den forbindelse gerne dele nye måder at tænke dekoration og vægudsmykning på. Ideer der nemt kan tilpasses, så de kan matche ind i den private bolig, præcis som de faldt naturligt ind på northmodern i et japanske tesalonskoncept.  Det handler blot om at skalere skulpturerne eller dekorationen ned eller op i størrelse

UDSMYKNINGSPATCHWORK.
I forbindelse med med Tea Tribute området i northmodern central, som jeg havde valgt at døbe det samlede koncept var det de naturlige referencer i form af træ, læder, slanke tekstiler med gylden glød og bløde loungemøbler, der farvemæssigt slog tonen an og i sine små kontraster gjorde udslaget nyt og japansk inspireret. Tegning og bemaling er verdenskendt fra Japan. Jeg inviterede derfor Paradisco Productions designer Tina Rud Pedersen til at udsmykke 7 af de mange varierede finér plader og papirbeklædte tavler, der senere blev sammensat på lange rækker bestående af 4 meter høje metalstave, der blev monteret i rummets loft. For at give oplevelsesregistret noget ekstra at skulle fordøje, havde jeg også inviteret tekstilkunstner Iben Høj. Iben kreererede de mest finurlige strikkede tekstile skulpturer af  garn, så slankt og fint som tråde i blandt andet metal og gyldne farver, der flagrende faldt ned fra deres simple ophæng i andre finérstykker på de robuste metalstænger. Det blev til en særlig dans mellem det feminine florlette tekstil kontra det maskuline finer.I øvrigt er der tale om bæredygtighed i form af de anvendte materialer, der bestod af rester fra produktionen hos køkkensnedkerfabrikken Boform, som også deltog på northmodern. I Design Circus var der uger forinden blevet limet finér stykker på de mange mdf plader. Ud af fællesskab og håndværksfokus, blev der skabt en dekorativ skulptur som et håndlavet stykke udsmykningspatchwork. Vi synes alle det var SJOVT og gentager gerne successen, hvis nogle skulle få lyst til at booke os til et lignende nummer!

Det forrygende ved disse dekorationsstave med påmonteret tavler er, at de kan varieres i det uendelige og kan skabes,  så tavlerne eller finerplader nemt kan udskiftes med andre motiver. Det nye er at der ikke er tale om et traditionelt maleri og billede i den almindelige velkendte form via en ramme på væggen. Men netop snarer som et 3D objekt, en samling af varierede udtryk hentet fra forskellige kunstnere og designere. Alle fagfolk med hver deres materialefavorit leveret i form af ét lille elller større kunstobjekt, der samlet bibringer noget mere levende, fyldigt og udtryksfuldt. Mængden af plader og højde på stavene kan jo snildt tilrettes efter rummets muligheder og begrænsninger.

ORGANISK BØJLESKULPTUR.
Et andet skulpturelt indslag i Tea Tribute, som også tiltrak megen bevågenhed på northmodern var vægdekoration skabt af en klynge af de organiske træbøjler. En nyhed fra Pytt-Living, der svingende og let blot blev monteret i loftet og bar udvalgte tekstiler, plaider, tørklæder og lækre flettede bånd. Sidstnævnte skabt af tekstildesigner Anja Merete Larsen på foranledning af Design Circus. Ellers repræsenterede bøjlesamlingen kommercielle tekstiler af højeste karat fra bl.a. Mae Engelgeer og Truly Truly begge fra Holland samt danske Ørskov og Fermliving.
SKAB VÆG MAGI. Volume er væsentlig for at få den opmærksomhed tilført til de dekorative elementer, som man vælger at skabe eller bringe ind i sin indretning. Jeg vil langt hellere anbefale at der udvælges et begrænset antal vægge og at der så gøres en sand dyd ud af at hellige netop dette spot – i form af én el. flere detaljer.   Det roder og giver ofte visuel støj, når der hænges billeder eller anden dekoration op på samtlige 4 vægge i ét rum. Jeg har ofte oplevet at malerier o.lign. skal ses og betragtes som musik, hvor der også er livsnødvendige pauser som netop er med til at skabe magien. I indretningen betyder pauser de tomme “luftgivende” frie eller nøgne vægflader. Volumen af værket eller værkerne skal naturligvis tilpasses det antal m2. som man nu kan arbejde med i det enkelte tilfælde.
Jeg vil gerne ønske læserne et smukt forår i håb om at inspirationen fra de nævnte skulpturelle vægdekorationer kan sætte fantasien i gang. Sammen kan vi helt sikkert skabe flere eventyr på væggene og dermed færre hvide nøgne 4 vægsrum.

Nærmere info: de smukke loungestole, gulvlamperne og reolerne er fra Jensenplus, metalbordene fra ByThorup (Kasper Thorup), puderne fra Sofie Børsting mens foliegrafikken og skulpturerne er designet af Design Circus med indhold fra de i bloggen ovennævnte brands. Spørgsmål eller bestillinger – kontakt venligst Design Circus.

Foto: Irina Boersma. 
Indretning, koncept + styling Design Circus.

design circus grafik
(0) Kommentarer
Copyright Design Circus Blog © 2017 | Avivoo - Wordpress CMS hjemmesider og blogs