Tid til din tjekkede arbejdszone!

Velkommen til masser af tjekket inspiration, der vil opgradere hjemmekontoret. Find både stort og småt, der vil forny el. skabe dit favorit arbejdssted. Pluk forårsideerne til arbejdsuniverset kreeret for Liebhaverboligen i maj.

Din tjekkede arbejdszone Design Circus maj 2015

 

Design Circus

(0) Kommentarer

FDB fornyer og relancerer med en hyldest til nutid og fortid.

Nye FDB møbelklassikere.

Denne sæson kan du ligesom i de gode gamle dage handle møbler hos Coop. Få fingrene i FDB´s relanceringer og måske endda investere i helt nye møbelklassikere til udelivet.

FDB har fået et nyt team backstage og de har været tilbage på tegnestuen, hvor der foruden relanceringer også er blevet genfødt en nyudvikling af tankegangen, der i 1950’erne gjorde dansk møbeldesign verdenskendt. Datidens store møbeldesignere, anført af Børge Mogensen gjorde dengang smukke og funktionelle møbler tilgængelige for menigmand, til en fornuftig pris og uden at gå på kompromis med kvaliteten. FDB lader arven fortsætte, og har i et samarbejde med designer, Thomas E. Alken skabt serien “Sammen”, hvor det klassiske og moderne er sammensat i en ny teak havemøbelserie.

Danske klassikere. Umiddelbart bliver SuperBrugsen ikke forbundet med danske design klassikere såsom Børge Mogensen, Jørgen Bækmark, Mogens Koch, Poul M. Volther, Ejvind A. Johansson, Foersom & Hiort-Lorenzen, men  Coop og FDB har gjort det, igen. FDBs tegnestue har igennem en længere årrække designet og produceret lækre designs, som skulle være tilgængelige for enhver menigmand. Ideen er fortsat den samme.

Nye designs til terrassen. Thomas E. Alken er en designer, som hører til den yngre generation af den danske design liga. Med sans for det nære, har Alken allerede oplevet stor succes, og har igennem en længere årrække løst såvel danske som internationale møbel- og designopgaver fra egen tegnestue, Format Design. Thomas forklarer: “Jeg har en stor fascination af produkter tæt på kroppen og stræber mod enkle, smukke produkter, der ikke kræver en masse forklaring – men rummer stor brugbarhed. Og når det gælder møbler, må de også gerne være smukke at se på, selv når de ikke er i brug – men bare står der i haven og indbyder til en hyggestund”.

I et samarbejde med FDB har Alken designet Sammen-serien, hvor det klassiske og moderne møder hinanden. Serien består af klassiske, enkle og funktionelle havemøbler, som kan sammensættes på forskellige måder med unikke mellemplader, som tillader en udvidelse i det uendelige. Der kan igennem serien ses flere raffinerede og innovative funktioner, men som dog er enkel og ligetil at bruge i hverdagen. Ønsket om at kunne byde enhver gæst velkommen er derved muliggjort af Sammen-serien, som i første omgang kan købes i Super Brugsen og på sigt arbejder FDB teamet på at få egne møbelbutikker.

Det bliver meget spændende at følge jeres nye historie i fremtiden hånd i hånd med beundring for jeres fortid.

Lykke til FDB og alle solskinsterrasserne!

Design Circus FDB nylancering 2015

Design Circus FDB nylancering 2015

Design Circus, FDB og Thomas E. Alken

FDB relancering 2015 Design Circus

design circus grafik

(0) Kommentarer
Copyright Design Circus Blog © 2017 | Avivoo - Wordpress CMS hjemmesider og blogs