Interiør for maj

Velkommen til en lille inspirationscollage af nyplukkede ideer til hjemmet el. haveindretningen. “Forestillingen” publiceres også i Liebhaverboligen og byder på mønstre og materialemix.

Design Circus udvalgt interiør for maj 2014 Liebhaverboligen

 

design circus

 

 

 

(0) Kommentarer

Cykelhjulskjoler, lysekroner, værktøjsporcelæn og søløven

Det er ganske vist, Milano slog op for både sol og sødmefyldte åndehuller i anledningen af den netop veloverståede interiør og møbeluge. I stedet for at vise dig de gængse presskitsbilleder vil jeg hellere holde hånden din og føre dig gennem et lille udpluk af mit personlige Milano. Designoasen set med mine orange runde briller og evig sult efter oplevelsesrige rum og designs i byen, som kun Milano på så charmerende vis kan føre Design Circus  ensemblet ind i.

Design Circus i Milano

Milano er indbegrebet af det autentiske og sit altid gode køkken, find sådan en facade og du kan være sikker på at din mave ikke skuffes. Efter en time er du klar til at erobre byen!

Design Circus besøger Boffi

Vi fortsætter i gastronomien  og havner hos Boffi, et altid enestående besøg, som du aldrig får alene.  Netop nu har Patricia Urquila dekoreret bordpladerne, som del af hendes kreative køkkendesign for high-end køkkenentusiasterne med den skønneste baggård og de smukkeste materialer i kombinationer af råt træ, marmor, farvede fronter og ellers mest sort og dunkle stål elementer.

Design Circus besøger Boffi

På belysningssiden var Boffi også helt i front og tydeligvis med på bølgen med de stærkt retro orienterede lysekroner, som hentet direkte fra premierefilmen Monica Z´s tid. Masser af grafisk sort metal kombineret  med gylden messing og i det ellers tydelige 1950´er præg.

Design Circus besøger Diesel

Tøjbrandet Diesel har udvidet deres personlige interiørkollektion med et råt køkken og blandt andet en værkstedsorienteret porcelænsserie, som altid med et underfundigt designtouch.

Design Circus ynglingsgarderobe

Mit italienske ynglingsgarderobeobjekt,  perfekt til et omrejsende cirkus. Med integreret spejl, ganske simpelt og i den allestedsværende sammensætning af sort og messing.

Design Circus redebygger seng

Måske lidt quilt og veltilpas rummelighed i mit soveværelse kan nemt invitere denne alternative organiske rede af en seng ind under teltdugen – spottet på Salon del Mobile.

Design Circus under himlen

Det straks mere stramme look tiltaler nu også en træt eventyrer, i designmekkaet Milano.

Design Circus i Milano

Design Circus hos Antonio Marras

Design Circus hos Antonio Marras

Det nye “Must see” blev uden tvivl baggårdsbutikken hos Antonia Marras. Et vidunderligt eventyrlig af en lille butikskonceptrejse i rejsen. Ufejlbarlige patinerede rammer i en gammel Milano casa. Overdådigt forkælet af detaljer, iderigdom og en sikker farvesans. De tårnhøje stofdukker placeret ved højbordet hvidt i hvidt, cykelhjul som kjoleholdere med view op under skørterne og blåregn væltende ind af glasfacaderne som del af denne setting. Udvalgte lækkerier af bøger, vintage, interiør og kunst. Corso Como har fået en berigende søster, som jeg glæder mig til at kramme – igen.

Design Circus hos Marni event

Design Circus hos Marni event

Design Circus hos Marni event

Om aftenen tog vi bl.a. til en dyre event hos fashionhuset Marni, og det var ren slik for øjnene og for den terrasse, som jeg fik lyst til at bringe hele festen hjem til.

Design Circus i Milano

Som ekstra-nummer kunne jeg købe en unika dekoreret Design Circus keramisk flise med hjem, hvor alle artisterne er under fuld kontrol. Jeg synes godt om min keramiske sjælesøster.

Design Circus besøger Cos og Nendo

Geometri, simple stykfarvede herreskjorter, kubistiske grid og vóla en kunstnerisk smuk Nendo dekoration for Cos, som præsentation af deres nyeste sommerkollektion. Simple statements i lækre rum gav gode vibrationer.

Design Circus hos Moroso

Fordi Moroso kan, og fordi jeg elsker søløver. Det er altid uforudsigeligt at besøge Moroso´s eget showroom i byen og denne gang havde de fabulerende og håndværksmæssige mesterværker fået farve og gejst, som kendetegnende for verdensmestrene i møbelinnovation.

Design Circus i Lambrate

Lige før tæppefald, må jeg lige vise dig hvor smukt et stykke tekstil – måske dit nye gardinstof ? kan foldes og draperes. De hollandske designere kunne noget sublimt i Lambrate distiktet, som var det stærkeste inspirationsspot i Milano denne gang.

Design Circus i Milano

Tak for alle de berigende forestillinger, pop up steder og for hyggestunderne undervejs, det bliver alt sammen konverteret og inspirerende lagt ind som små mosaikker  idag og for fremtiden.

Det er det inspirationsrejser kan for mig, give glæden  til at komme hjem og tage fat i mine egne numre, påny – håber du også fandt lidt lykke i stemningerne ?

design circus

(0) Kommentarer
Copyright Design Circus Blog © 2017 | Avivoo - Wordpress CMS hjemmesider og blogs