News spots til småpenge …

Det er svært ikke at blive begejstret for alt det nye, spændende, brugbare og kønne til hjemmet, sommerhuset el. husbåden. Endda fra under en hund. Jeg faldt pladask for cirkelskive regensglasvaser fra Nordvink med 3 varierede træsorter, den kobber flettet kurv til alle formål fra Madam Stoltz, (husk kobber giver lige den ekstra glød af hygge og sjæl, vi beriges af) og de vidunderlige notesbøger fra Ferm-Living, der pynter på væggen med string magasinholderen fra Walnut Street.

Håber du får lyst til at kaste dig ud i noget lækkert til øjet og hverdagen, hvor selv småpengene også rækker.

Design Circus spotter Nordvink

Design Circus spotter Madam Stoltz

Design Circus spotter Ferm-Living

 

(0) Kommentarer

PRIVATE OFFICE… jeg gerne vil hjem til

Så er arbejdet atter i allerhøjeste fokus hos Design Circus, og når man elsker sit job er det jo ingen sag med den skønneste ferie på kontoen.

Design Circus laver PRIVATE OFFCE for Look de Luxe.dk

Look de Luxe at office aug. 2013

Look de Luxe office august 2013

Over sommeren har jeg og familien flyttet teltpælene nær hovedstaden, og “cirkusfamilien” tillod sig en fridag midt i flytterodet, lod skørterne suse og cyklede ud til nye opdagelser i vores nye hood…

Via ambassadekvarteret, pakhus havnen, over Østerbro, Brumleby til Kongens Nytorv, hvor vi nød is og rige solmættet kindkys… Det har været en sommer, vi aldrig glemmer og med søde naboer og unger, der uanmeldt har overrasket ved teltåbningen med blomster, kaffeinvitationer & de bedste lykønskninger, må glæden lige deles her. Den store beslutning, tyder på en betagende fin fremtid, hvor det jo har krævet mod og nysgerrig åbenhed i det, at skulle starte på ny, når man nu vælger at flytte rundt i den hjemmelige geografi.

Men en hjemtur til mit barndomsland i Sønderjylland, kaldte her inden sommeren går helt på hæld (vi vil have mer´…!). Hvor en indretningsmæssig opdatering af Look de Luxe.dk private office, som senere bliver en lille boligartikel, blev kreeret og den skal du få lov at smage på. Måske de hjemmelige tryllerier, endda kan få dig endnu bedre tilbage til privatkontoret ?

Til tryllerierne er nyheder hjembragt fra bl.a. Formland UP Graded, hvor både Walnut Street, Novoform og Nicolaj har bidraget. Tjek ikke mindst det smukke X-table fra BIG via Holmris, delikate notesbøger fra Ferm-Living og så bukker jeg i dybeste respekt med tak til Kollund Møbler for deres eminente service, design og enorme fleksibilitet.

I disse dage bliver der jongleret med 2 kontorindretninger inkl. tematiserede mødelokaler og image elementer i både Aarhus & Aabenraa. Så jo, ferien er helt forbi men hverdagen er også vidunderlig!

(2) Kommentarer
Copyright Design Circus Blog © 2017 | Avivoo - Wordpress CMS hjemmesider og blogs